Stoltze IT anvender freelance Business Intelligence specialister med succes

Stoltze It har udviklet en virksomhedsmodel, som anvender det bedste fra to verdener. Stabiliteten og trygheden fra en traditionel konsulentvirksomhed og fleksibiliteten fra højt specialiserede freelance Business Intelligence specialister. Det giver rigtig god mening for både kunder og konsulenter.

Der er i IT verdenen en generel tendens til at de rigtig dygtige specialister er begyndt at søge freelance vejen, hvor der er mulighed for bedre indtjening og større frihed. Det mønster ses også inden for Business Intelligence, hvor mange har valgt at forlade de trygge rammer hos de store konsulenthuse, for at blive freelancer.

Virksomhederne har brug for Business Intelligence specialister, men det er svært at finde dem og fastholde de tunge specialister. Vælges der i stedet en selvstændig freelance specialist, kan det være mere sårbart, da der ikke er nogen backup ved sygdom mv., og det kan være svært at skalere ydelsen op og ned.

Stoltze IT har udviklet en virksomhedsmodel, der kombinerer fordelene fra freelance verdenen med stabiliteten og trygheden i en konsulentvirksomhed. Kunderne tegner en aftale med Stoltze IT og har via den adgang til de tunge BI specialister og kan løbende skalere op og ned efter behov. Og BI specialisterne har adgang til faglig sparring, kontorfællesskab, sociale arrangementer mv. i Stoltze It.

Syd Energi er begejstrede

Asger Lau Petersen, som er It forretningsarkitekt ved Syd Energi (SE) siger om samarbejdet med Stoltze IT: “ Jeg har oplevet Stoltze IT som en særdeles smidig og fleksibel partner. Vi har undertiden behov for at skalere op og ned på den hjælp, vi behøver, og det har vist sig at være både teoretisk og praktisk muligt at gennemføre. Det er et stort plus.”